Livet indenfor hegnet - om at være volontør på TLC
Som den første danske volontør på børnehjemmet TLC vil jeg her prøve at give et indblik i hverdagen inden for hegnet. Jeg vil også gerne gøre reklame for stedet, da de 7 måneder jeg opholdt mig der, fra juni til december 2006, var utrolig givende både på det faglige og det personlige plan. Jeg håber derfor, at andre ved min fortælling vil blive inspireret og bekræftet i det rigtige og vigtige ved at drage dertil, ligesom min forhåbning er, at nuværende og kommende TLC-familier vil blive bekræftet i, at børnene på TLC er ønskede og elskede, og at der bliver passet godt på dem. 

TLC’s grundlægger og bærende personlighed, Thea Jarvis, bryder sig ikke om betegnelsen børnehjem, men ynder at kalde det indhegnede område, som ligger hendes hjerte så nær, for ”The Farm” eller ”The Nursery”. En gård, hvor hun tager store som små, dyr som menneskebørn under sine beskyttende vinger. Et faktum jeg selv oplevede lige fra min første uge der. Jeg husker fx, hvordan hun en dag kom hen til mig, og sagde: ”Ida, do you miss your Mom?” Jeg svarede benægtende, og alligevel sagde hun: ”If you ever do, then don’t forget, that I am your Mommy here.” Og det er i sandhed det hun er, en hønemor der sørger for ethvert lille æg bliver holdt varmt og ikke én fugleunge bliver skubbet ud af reden før den kan flyve selv eller får andre beskyttende vinger lagt om sig. 

Hverdagen på TLC er præget af, at omkring 100 mennesker dagligt har deres gang på stedet, hvoraf de 80 bor inden for hegnet. Heraf er de cirka 20 frivillige volontører fra primært Europa, Canada og USA. Og de 50 er børn, som er dem det hele handler om! Dagen er fyldt med barnesmil og barnegråd, mad og bad og leg. En typisk dag for mig på TLC startede klokken 6 om morgnen. 
Aftenen før havde jeg tjekket en oversigt over fordelingen af os volontører, og nu skal du hører hvordan en typisk dag forløb...

ida001

Så er vi klar! (Det er mig til højre)

TLC-TERMER:
The Creepies = børnegruppen mellem 1 og 3 år
Preschool =
Førskoleundervisning for de 2½ til 3-årige på TLC’s interne skole
The Track = 1 km rute inden for hegnet
The Grubs = børnegruppen på ca. ½ til 1 år
Dayvolunteer = volontører i alle aldre, der kommer nogle timer for at hjælpe med/besøge børnene
Meds = den daglige medicingivning forestås af volontørerne efter oplæring deri
Creepie-leader = volontør, der planlægger aktiviteter for the creepies i en bestemt uge
Wishywashy = Praktisk arbejde varetaget af voluntører
The Nest = Børnegruppen fra 0 til 4-6 mdr.
Incubator = ”varmekasse”, som TLC råder over to af, hvor præmature/skrøbelige babyer får den ro og varme de behøver
Carseat = børnebilstol(e), der står på gulvet, hvori børnene kan vugges, spise osv.

Jeg starter de tre første timer med at være sammen med de største børn, 
The Creepies. Der er 12 af dem, og vi er tre volontører til én for én at tage dem op af deres senge, skifte dem, give dem tøj på og børste deres tænder. Når alle er kommet op, er det tid til morgenmad, hvor de mest selvhjulpne børn sidder på små stole rundt om et bord, mens de mindre selvhjulpne sidder i højstole. Vi hjælper alle med at spise, mens vi samtidig selv får morgenmad. Derefter skal de 5 ældste i Preschool, mens Creepie-leaderen og jeg får resten af børnene gjort klar til en gåtur ud på The Track. På turen snakker vi om de ting vi ser og leger derefter på legepladsen, hvor særligt trampolinen er populær, når børnene ligger ned, mens vi to volontører hopper dem, så det får de store smil og kluklatteren frem.
Så er klokken blevet 9 og jeg skal nu arbejde en time hos The Grubs. De har på daværende tidspunkt også fået morgenmad, og det er nu tid til deres daglige bad, i modsætning til The Creepies, der bader om aftnen. Jeg bader 3 børn og giver dem tøj på. Der er kommet en Dayvolunteer for at hjælpe til, så i løbet af halvanden time er de alle blevet nyvaskede og venter nu længselsfuldt på deres 10’o clock-flasker- og snacks. Jeg selv er på 10’o clock Meds, så jeg er nød til at gå til the medsroom, for jeg skal inden for den næste time nå at give alle børnene vitaminer. De fleste børn kan heldigvis godt lide medicinen, så det går nemt. Med børnene under et halvt år tager jeg mig dog ekstra god tid til at tage hvert enkelt barn op. 
Klokken 11 kan jeg holde pause. Jeg er først på skemaet igen klokken 14, så jeg når både at skrive et par mails hjem, spise frokost ved poolen med et par tyske volontører og lave nogle forberedelser til ugen efter, hvor jeg selv skal være Creepie-leader. 
Klokken 13 er jeg på Wishywashy. Der står en del opvask fra børnenes frokost, som jeg starter med at kaste mig over. Jeg nå også at sætte en grydefuld sutter til kogning og tømme skraldespande inden jeg klokken 14 skal være i The Nest. Der er 10 børn, og de hhar alle sammen deres egen spiserytme med en flaske hver 2½-4 time. Jeg taler derfor med den volontør, som jeg afløser om, hvem der ”står for tur” næste gang, og går ud og laver en flaske til en 2 måneder gammel dreng. Da drengen er mæt og tilfreds, tjekker jeg om alle børnene er badet og om alle sengene er skiftede. 2 børn mangler at blive badet, så jeg gør vand klar og laver en flaske til bagefter. Jeg tager en lille præmatur pige ud af hendes Incubator og giver hende et kram inden jeg forsigtigt vasker hende og giver hende en ren pyjamas. En pige på 3 uger vågner og begynder at være urolig, jeg skynder mig at blive færdig, og tager barnet op og lægger hende i et Carseat, hvor hun kan blive vugget, mens jeg giver flaske til den anden pige. Tiden går stærkt, og jeg nyder samværet med de små, som kræver så lidt og dog så meget. 
Pludselig er der en del larm ude på gangen lige foran døren, Creepie-leaderen har valgt at lave fællesbad og vandet plasker ud af hanen, mens børnene løber forvildede rundt, klædt af og klar til at blive lukket ind i den rummelige brusekabine. Jeg kikker på klokken, og det er tid for mig at gå til the medsroom, da jeg er på 6’o clock meds. Dette betyder bl.a., at jeg skal give de Hiv-positive børn deres livsvigtige medicin præcist. Jeg doserer medicinen og tegner op, hvem der skal have hvad. Derefter går jeg igennem først The Nursery og derefter The Mainhouse for at finde de børn ”det gælder”. I The Mainhouse er langt de fleste af børnene samlet i Thea’s room, hvor de sidder i Thea’s seng, på stole og på gulvet og hygger sig med hunde og katte og en film i fjernsynet. Børnene tager dygtigt deres medicin, efter at de først har prøvet mig af ved at bytte rundt på deres navne. Men jeg kender dem efterhånden, og med et blik fra Thea bliver de med et meget medgørlige.

Hiv-positive børn = nogle af børnene hiv-smittede. Disse lever på lige fod med og blandt de andre børn
The Nursery = samlebetegnelse for selve børnehjemmet (de 0-3 årrige)
The Mainhouse = samlebetegnelse for Thea’s hus, hvor hun bor med sine børn. Desuden spiser alle (over 3 år) der.
Nightshift = volontører der tager sig af børnene og nogle praktiske opgaver natten igennem, team af en uges varighed af gangen
The Office = TLC’s kontor, hvor alt papirarbejdet, mindre møder og overgivelsen af børn foregår
Joanna = Thea’s ældste datter, der er Nurserymanager
Foreverfamilies = Forældre/familier der hjemtager eller adopterer et barn, for at tage sig af det for evigt
TLC-bedsteforældre (-par) = volontører der er oppe i årene og vender tilbage gang på gang

Så er min arbejdsdag slut. Klokken er blevet 19.30 og Nigthshift har indfundet sig. Jeg har egentlig haft fri klokken 19, men det er meget vigtigt for mig at give mig god tid til medicingivningen, så hver en creme bliver smurt på korrekt og børnene også får knus og ros.
Jeg går ind for at tjekke mit skema for i morgen. Jeg ser også, at jeg har fået tildelt min ugentlige fridag til om tre dage. Jeg tænker straks, at jeg måske kan nå at få planlagt en tur til et indkøbscenter eller måske en længere udflugt fx til Pretoria?
Nightshift har hentet The Charts fra alle børnegrupperne, hvorpå vi gennem hele dagen har skrevet ned, hvornår og hvor meget hvert enkelt barn har spist, hvornår og hvad der var i bleerne og om der generelt er noget særligt at bemærke. Ud fra disse danner de sig et overblik over, hvad de formodentlig kan forvente sig af natten, og de skriver op hvilke børn der skal have flasker hvornår. Jeg kikker op på whiteboarded, hvor en af dem står og skriver, og opdager samtidig, at Joanna har skrevet en besked: På mandag om 8 dage skal tre børn forlade os. To skal bortadopteres, en dreng til Østrig og en pige til Danmark, mens en lille dreng skal hjem til sin bedstemor. Jeg smiler og glæder mig på deres vegne. Tænk at de snart skal forenes på The Office med deres Foreverfamilies, hvor er det bare stort! 
Aftenen går med at drikke kakao og snakke med de andre volontører. De fleste er 18-22 år, men der er også nogle få både yngre og ældre, ja sågar et TLC-bedsteforældrepar. To volontører har lige været i SOWETO og viser deres fotos frem, en øver sig på sin guitar, mens andre går over for at se til Nigthshift og de små. Jeg kan slet lade værre at gå med, for TLC er krøbet ind under huden på mig og børnene har fået en meget stor plads i mit hjerte.

ida002

Jeg bader en Nest-baby A
TLC er, som skrevet tidligere, omkranset af et 3 meter højt hegn hele vejen rundt om det 1km2 store område. Et hegn som giver beskyttelse, overskuelighed og sammenhold, men som også kan virke begrænsende - et meget vigtigt faktum som jeg gerne vil slå fast. Som volontør skal man nemlig være indstillet på, at man ikke bare skal arbejde, men også på godt og ondt leve hele sit liv indenfor dette hegn. En hverdag som dagligt byder på mange nye udfordringer, men også på mange gentagelser og dermed risiko for ”burkuller”, særligt hvis man ikke i sin fritid en gang i mellem får arrangeret en tur ”ud i verden udenfor” (og dette skal man selv være udfarende i forhold til). 

Udskiftningen af volontører er forholdsvis stor, ligesom man også mindst et par gange om måneden må sige farvel til børn og byde nye velkommen. Igen på godt og ondt. Volontører som er blevet ens arbejdskammerater og venner, og børn, som man har været den vigtigste i verden for, skal videre i deres liv. Og det går op for en, at ens eget tilværelse er ændret og beriget for altid, når man vinker i døren til den volontør, som man har delt køjeseng med gennem flere måneder, eller giver et sidste knus til et barn der skal hjem til sin biologiske mor igen eller får forældre der har rejst fra den anden side af jorden efter lige netop dette barn, for at kalde det deres eget for altid. Et barn, som måske ankom til TLC underernæret og med en trist historie i bagagen, og en volontør som du er vokset sammen med gennem opgaverne på TLC og jeres venskab. 

På TLC skal man være indstillet på at arbejde mange timer hver dag med småbørn, nogle syge eller med særlige behov - med kun en ugentlig fridag. Man oplever ting, som man aldrig nogensinde ville komme til herhjemme (i hvert fald som uuddannet) fx at have 12 1-3 årrige i fællesbad, at sidde i buldermørke og varme sutteflasker over et stearinlys, når strømmen er gået på 3.time eller at sondemade en meget syg baby. Der bliver gradvist stillet krav til en, og man har meget ansvar i dagligdagen. Men hjælpen er altid nær, når der er brug for den, da TLC fungerer som en storfamilie hvor alle hjælper hinanden, og man har aldrig det endegyldige ansvar over for børnene. 
Det kan selvfølgelig bekymre, at dette arbejde varetages af ufaglærte – men der er bare ingen andre til at udføre det! Og når man først har oplevet de statslige hospitaler og børnehjem i landet, så bliver man overbevidst om, hvorfor børnene trives så godt i TLC’s miljø præget af Thea Jarvis’s udbredte smittende kærlighed og af simpel sund fornuft. 

For langt de fleste volontører sker der det, at de får TLC i hjertet, og at de ønsker at kunne vende tilbage til dette unikke ”gård”-miljø, hvor stor som lille bliver ”nurset” – inklusive mig selv!

Skrevet af: 
Ida Bloch-Petersen, 
Volontør på TLC Juni-Dec.06.

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Tag venligst forbehold for, at et sted hvor mennesker lever er et levende sted, og derfor ændrer forholdene sig fx er der alt efter børnenes alderssammensætning nogle gange fire børnegruppeinddelinger. 

Hvis artiklen giver anledning til kommentarer eller spørgsmål er du/I meget velkommen til at kontakte mig.

Sponsor Justcoffee

Sponsor Isangs

Scroll to top