Kærlighed-Bleskift-Bl_juni_2010_img_44 måneder lyder som laaang tid. Men når de 4 måneder bliver tilbragt i Sydafrika føles tiden ikke lang. Tiden flyver af sted, og det var også det, jeg oplevede i foråret 2010. Jeg tog til TLC for at passe verdens skønneste børn. I starten var det meget stort at være i Sydafrika og hjemveen var slem. Men efter en lille uges tid, ville jeg ikke være noget andet sted i verden - ikke engang i lille Danmark - kun i Sydafrika og ved børnehjemmet. Efter meget kort tid fandt jeg ud af hvor fantastiske disse børn er og at de i sandhed er engle. Jeg elsker hver og en af dem, nogle af dem som var de mine egne. Den følelse kan næsten ikke undgås.

Hver morgen stod vi op klokken halv seks, kom i tøjet og så gik turen fra vores hytter og den lille tur op til selve børnehjemmet. I mine første 2 måneder arbejde vi 8-9 timer hver dag, med en dag fri hver uge. I begyndelsen af marts var der så en del voluntørere der tog hjem og vi endte derefter med at arbejde 10-12 timer hver dag. Det lyder hårdt men det var i den grad det hele værd. Også når der var en virus der gik fra barn til barn, eller flere børn som havde diarre eller opkast, tænk at man kan elske et barn så meget at det er i orden at de har eksplosiv diaré eller opkast på en. Det skete op til flere gange og det var det eneste tidspunkt ens bukser blev skiftet på. Hvis det bare var lidt mad af forskellig art der var landet eller blevet tørret af i bukserne kunne de sagtens blive brugt igen.

Mens jeg var i Sydafrika forsøgte jeg at fortælle danskerne om dette skønne sted, eller i hvert fald sønderjyderne. Jeg havde to artikler i lokale aviser: http://www.e-pages.dk/budstikken/190/14 oghttp://www.netnyheder.dk/ugeavisenvojens/2010/9/1/. Derudover har jeg også været i radioen på P4: http://www.dr.dk/Regioner/Syd/Weekend/2010/03/21115245.htm

Krlighed-Bleskift-Bl_juni_2010_img_5Vi oplevede de samme følelser som forældre ville have gjort; vi blev så utrolig stolte når et barn kravlede eller gik for første gang (det gjorde barnet også for der sad min. 3 voluntørere og sagde barnets navn og smilede og klappede hver gang hun gik et skridt), vi drog omsorg for barnet hvis han/hun havde slået sig eller var ked og vi blev så glade og lykkelige når en baby smilede for første gang.

En af de ting som overraskede mig mest ved mig selv, var hvor hurtigt jeg kan elske et barn som ikke engang er mit eget. Jeg forelskede mig hurtigt i en lille dreng som jeg tilbragte rigtig meget tid med. Det er ikke alle voluntørere der havde en yndlings, lige som jeg havde. En dreng fra november 2009, en pige fra februar 2009 og en pige som er spastisk lammet fra marts 2008. Alle 3 fantastiske børn som jeg savner utrolig meget.

Konsekvenserne af turen har for mig både været positive og negative. Jeg har fået meget mere selvtillid, er blevet mere åben og positiv. Jeg synes selv at jeg har fået fantastisk meget erfaring, når det kommer til både børn og det at bo sammen med andre. De negative har dog været et afsluttet forhold til kæresten og venner jeg er faldet ud af kontakt med. Jeg savnede meget at få mails og breve og det var ikke nemt at acceptere, at selvom jeg synes det var fantastisk at være der 2 måneder inde i opholdet så gik livet videre hjemme i Danmark og det var jeg ikke en del af. Jeg ved dog nu, at hvis jeg har venner der rejser ud, vil jeg forsøge at sende mails til dem engang i ugen om alt mellem himmel og jord. Bare lidt om hvad der sker herhjemme og i mit liv. Det varmer nemlig at folk tænker på en også selvom man sidder på den anden side af jorden.

En af de sværeste ting ved at komme hjem har været at folk omkring mig har haft svært ved at forstå hvilke følelser jeg har haft for børnene ved TLC. Det har været underligt og til tider irriterende at folk ikke har kunnet relaterer til

de følelser jeg har haft og stadig har for både børn, voksne og voluntørere i sydafrika. På det punkt har jeg savnet at have en voluntør fra Danmark som jeg kunne snakke med. Men dermed ikke sagt at jeg ville ønske jeg havde en ven med derned. Det var planen men jeg er rigtig glad for at mit første ophold i SA var alene. Det betød nemlig for mig at jeg hurtigere blev venner med de andre unge, og det har været em fantastisk oplevelse.

Krlighed-Bleskift-Bl_juni_2010_img_6Udover at passe de skønneste børn skete der (heldigvis) også lidt andet. På den ene dag vi havde fri hver uge blev der lavet et hav af forskellige ting. Vi tog i zoologisk have med børnene, i det lokale shopping center, i kirke eller på Apartheid museet. Om aftenen, når vi var friske nok, hyggede vi med vin, snak, film og andre hyggelige ting. Nogle aftner var vi ude at spise sammen og andre blev der arrangeret bål for alle eller pandekage og vaffel aftner. Så selvom vi var der for børnenes skyld så var der heldigvis også tid til at pleje forholdene til de andre voluntørere. Nogle aftener var det dog også nødvendigt at gå i seng allerede klokken 19:30, men så havde man en roomie man kunne hygge med.

Mit ophold ved TLC har været helt fantastisk og det er noget af det bedste jeg nogensinde har gjort. Jeg vil slutte med et digt som stod i et brev fra TLC:

"Succes in life has nothing to do with what you gain in life or accomplish for yourself. It is what you do for others"- Danny Thomas

Sponsor Justcoffee

Sponsor Isangs

Scroll to top